Gradueret genoptræning

Alle fysiske aktiviteter kan i udgangspunktet anvendes til gradueret genoptræning. Men kan du finde aktiviteter der er meningsfulde og motiverende er det bedst. Aktiviteter hvor du kan se tydelig progression er langt at foretrække. Kan du eksempelvis gå 4 km hver dag uden at få smerter er det nemt at gå 10 meter eller 100 meter længere den næste dag. Sværere er det det hvis du skal lege med dine børn, eller handle ind, fordi aktivitetens sværhedsgrad kan variere. Et styrkeprogram for hele kroppen hvor du kan øge i antal af gentagelser og vægt er det optimale. Men vil du hellere være i stand til at gå en lang tur eller vaske bilen, kan det også være et godt valg. Træningen vil også have effekt på alle de andre aktiviteter du udfører i løbet af dagen. Hvis du ønsker det, kan en del af terapien være i fitness centeret eller på stuegulvet hvor jeg lægger et styrketræningsprogram for dig.  

Den graduerede genoptræning skal tilpasses de andre aktiviteter du har i din hverdag. Det er vigtigt at du ikke risikerer at overbelaste dig selv og efterfølgende få flere smerter. Kan du træne lidt hver dag, vil det være det optimale. Da der skal være fokus på at du ikke overbelaster kroppen, har du en stor opgave i at lære at sige nej og bede om hjælp. For nogle bliver det den største udfordring. Du må forvente at have flere dage hvor du kommer til at gå over dine grænser. Så tålmodighed og vedholdenhed er en vigtig forudsætning. Jeg vil støtte dig i denne proces og sammen kan vi lægge et program for den graduerede genoptræning